Rosé løb

Kom og deltag i Rosé-løbet fredag den 26. maj 2023!

Det bliver en hyggelig måde at starte pinseweekenden på.

Ruten er 1,8 km. og det er op til dig om du vil løbe eller gå. Under løbet vil der være depoter langs ruten, hvor du kan få udskænket lækre rosevine fra forskellige vinhuse.

Du har 2 timer til at løbe så mange runder, som du kan, og uanset om du er en erfaren løber eller en nybegynder, kan du deltage og have det sjovt.

Start og slut er ved Cafe KeldH, som naturligvis har åbent. Du kan på forhånd bestille en tapastallerken, som består af 6 små serveringer med én lun ret, brød og smør.

Hvis du har energi eller nogen med til at heppe, kan du udforske byens butikker, der holder åbent til kl. 20.00. På torvet ved Menú vil der være en bemandet hoppeborg, hvor børnene (og barnlige sjæle) kan brænde lidt ekstra energi af.

Så sæt kryds i kalenderen og tag din familie, naboer og venner med til Roseløbet og få en eftermiddag og aften med sjov, motion og god stemning.

Vi glæder os til at se dig til Rosé-løbet!

Køb din billet her

Mødested: Cafe KeldH, Grangårdscentret 9, 9530 Støvring
Arrangør: Støvring handelsstandsforening
Medarrangører: Støvring løbe og -gåklub